Chunkypuff sweater

55,00 kr

CHUNKYPUFF SWEATER VOKSEN

 

Størrelser:

XS (S) M (L) XL (XXL) 3XL

svarer til brystmål på

80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm

 

Brystmål:

ca. 102 (105) 113 (116) 130 (134) 138 cm

positive ease ca. 10-15 cm

 

Vejledende pinde:

Rundpind 5 mm (60/80 cm) og 9 mm (60/80/100 cm)

 

Garnmængde og forslag:

Med korte ærmer
1 tråd Peruvian Highland Wool fra Filcolana 100 m = 50 g
250 (250) 300 (300) 350 (350) 400 g 
sammen med
2 tråde Tilia Mohair fra Filcolana 210 m = 25 g
125 (125) 150 (150) 175 (175) 200 g

 

Med lange ærmer:
1 tråd Peruvian Highland Wool fra Filcolana 100 m = 50 g
300 (300) 350 (350) 400 (400) 450 g 
sammen med
2 tråde Tilia Mohair fra Filcolana 210 m = 25 g
150 (150) 175 (175) 225 (225) 250 g

 

Strikkefasthed:

11 masker & 15 pinde = 10 x 10 cm i glatstrik på pind 9 mm

 

Opskrift:

Chunkypuff sweater er en blød oversize strik med overdådige puffærmer. Den strikkes oppefra og ned ved at lave raglanudtagninger undervejs. Den dobbelte halskant strikkes sammen og ned, inden du går i gang med dine udtagninger. På den måde slipper du for at sy den fast bagefter. Jeg har valgt at forhøje nakken for et bedre fit ved hjælp af vendepinde og teknikken German short rows. Puffen omkring ærmerne dannes ved at strikke ekstra udtagninger henover dine skuldermasker i starten af arbejdet. Når alle raglanudtagningerne er strikket, sættes ærmerne på hold, imens resten af kroppen strikkes færdig. Til sidst sættes ærmemaskerne tilbage på en rundpind, og strikkes færdige hver for sig. Du kan vælge at strikke din Chunkypuff sweater med enten 3/4 eller helt lange ærmer. Jeg har valgt at sy en strikkeelastik ind i halskanten fra vrangsiden. Det gør at halsribben ligger sig fint ind til halsen, og samtidig vholder faconen i brug.

 

Alle teknikker der er brugt i opskriften er beskrevet herunder,

og der er ligeledes videolinks til de fleste af dem.

 

Husk altid at lave en strikkeprøve, inden du går i gang, og sørg også for at prøve strikken på undervejs.

Du kan altid strikke både ærmer og krop længere eller kortere, så den passer præcist til dig.

Vær dog opmærksom på, at garnmængden kan ændre sig, hvis du forlænger.