Flashdance cardigan

55,00 kr

FLASHDANCE CARDIGAN

 

Størrelser:

XS (S) M (L) XL (XXL) 3XL

svarer til brystmål på

80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm

 

Brystmål på den færdige cardigan:

ca. 123 (127) 131 (135) 143 (147) 151 cm

inkl. positive ease ca. 25-30 cm

 

Total længde målt bagpå fra under halskant inkl. ribkant forneden:

ca. 44 (45) 46 (47) 48 (50) 52 cm

 

Vejledende pinde:

Rundpind 5 mm (80 cm), 6 mm (40 cm) & 8 mm (80 cm)

Alternativt kan du også bruge strømpepinde til både ærmer og ribkant langs kroppen.

 

Garnmængde og forslag:

1 tråd håndfarvet chunky mohair fra Handdyed.dk,

Hillyarn eller PainthersYarn 200 m = 100 g

300 (300) 300 (300) 300 (400) 400 g

 

Ønsker du striber skal du enten have en ekstra farve, eller bruge dine rester.

 

Strikkefasthed:

10 masker & 16 pinde = 10 x 10 cm i glatstrik på pind 8 mm

 

Opskrift:

Flashdance cardigan er en oversize, luftig og cropped model med en ombukket halskant. Den strikkes oppefra og ned ved at lave raglanudtagninger undervejs. Cardiganens bærestykke og krop strikkes frem og tilbage, hvorimod ærmerne strikkes rundt. Jeg har valgt at forhøje nakken for et bedre fit ved hjælp af vendepinde. Jeg bruger teknikken German short rows. Når alle udtagningerne er strikket, sættes ærmemaskerne på hold, imens resten af kroppen strikkes. Når kroppen er færdig, sættes ærmemaskerne tilbage på din rundpind og strikkes færdige hver for sig. Ærmerne strikkes som nævnt rundt i glatstrik, og kan selvfølgelig strikkes med og uden striber. Rib kanten langs kanten foran strikkes samtidig med kroppen. Cardiganen er ikke ment til at skulle knappes, men bare stå åben. Ønsker du, at den skal knappes, kan du med fordel sætte trykknapper i til sidst eller sy knaphuller i den færdige ribkant ved hjælp af knaphulssting.

 

Alle teknikker er beskrevet herunder, og der er ligeledes videolinks til de fleste af dem.

 

Husk altid at lave en strikkeprøve inden du går i gang, og sørg også for at prøve strikken på undervejs.

Du kan altid justere strikken så den passer præcist til dig, enten ved at forlænge eller forkorte.

Men vær opmærksom på, at garnforbruget da kan ændre sig.